BMS logo

Seneste nyheder

ERHVERVSNYHEDER

Bristol-Myers Squibb øger indsatsen mod HIV og AIDS

06/03/17

HIV

Som led i kampen mod HIV og AIDS, indgik Bristol-Myers Squibb en aftale med organisationen Medicines Patent Pool (MPP) i 2013. Aftalen betyder, at 110 udviklingslande får licens til at producere billigere versioner af et væsentligt lægemiddel til behandling af HIV. Omkring 85,5 procent af de mennesker, der lever med HIV/AIDS verden over, kommer fra disse udviklingslande.

”Denne aftale vil tillade lægemiddelproducenter verden over at producere mere prisbillige versioner af lægemidlet samt tillade at kombinere det med andre lægemidler for at gøre behandlingen af HIV nemmere og mere tilgængelig i udviklingslandene. Sammen med Bristol-Myers Squibb vil vi udvide adgangen til et vigtigt HIV-lægemiddel”, siger Greg Perry, administrerende direktør i MPP.

Det er den første aftale, MPP indgår, som omhandler et lægemiddel anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen WHO. WHO anslår, at der vil være over 1 million mennesker på andenlinje-behandling i 2016, og mange flere vil have brug for adgang til denne type behandling.

”Andenlinje-behandling er i stigende omfang vigtigt, da mennesker, der lever med HIV verden over udvikler resistens overfor deres aktuelle behandling. Jeg byder aftalen velkommen, da den vil sikre, at presserende nødvendig medicin bliver tilgængelig til mere overkommelige priser,” siger Margaret Chan, generaldirektør i WHO. 

MPP har i samarbejde med WHO besluttet at fokusere på at gøre prisen på HIV-behandling mere overkommelig de steder i verden, hvor det er yderst nødvendigt. Samarbejdet mellem MPP og Bristol-Myers Squibb skyldes BMS’ lange indsats og erfaring inden for behandling af HIV og AIDS.

Omkring 35,3 millioner mennesker verden over var i 2013 smittet med HIV, hvoraf 28,6 millioner mennesker har adgang til antiviral behandling. Det betyder, at langt størstedelen af HIV-smittede lever et længere og bedre liv.