Kræftbehandling tættere på hjemmet gør hverdagen bedre for patienterne

Hos Bristol Myers Squibb arbejder vi hver dag på at finde de løsninger, der gør en forskel for patienter og hele sundhedsvæsnet. Én vej dertil er at flytte behandlingen tættere på hjemmet. Mindre transport og ventetid giver mere tid og overskud til det, der betyder mest. Samtidig giver det mere tilfredse patienter, og det frigører kapacitet på hospitalerne til dem, der har allermest brug for den.

Fordi kræftpatienter også har brug for et liv ved siden af.
Kræftbehandling tættere på hjemmet reducerer behandlingstiden.

Sammen skaber vi et sammenhængende sundhedsvæsen

Patienterne ønsker det. Politikerne støtter det. Og behandlingerne er her.

Med sundhedsreformen satte et bredt politisk flertal en ny retning for sundhedsvæsnet. Behandling skal tættere på borgerne. Og kræftområdet bør være blandt de første steder, hvor den ambition bliver konkret praksis. For behandlingen findes og den gør hverdagen bedre for patienterne.


Bliv klogere på kræftbehandling tæt på hjemmet

Læs mere

(pdf, læsetid ca. 5 minutter)

Seks fordele ved kræftbehandling tættere på hjemmet

1. Mere frihed i hverdagen

Kræftbehandling tættere på hjemmet gør det muligt fortsat at være forælder, mens man er i gang med et behandlingsforløb.

2. Mindre transporttid

Kræftbehandling tættere på hjemmet giver patienter og pårørende mere tid i en hverdag, hvor sygdom nemt kan fylde det hele.

3. Kortere behandlingstid

Kræftbehandling tættere på hjemmet reducerer behandlingstiden fra flere timer til få minutter. Det kan gøre en kæmpe forskel, i et langt behandlingsforløb.

4. Mere kapacitet i sundhedsvæsnet

Når kræftbehandling tættere på hjemmet tilbydes til dem, der kan og vil, frigøres der samtidig ressourser til dem, der har allermest brug for hospitalet.

5. Et fremtidssikret sundhedsvæsen

Kræftbehandling tættere på hjemmet understøtter et bredt politisk ønske om et mere sammenhængende sundhedsvæsen tættere på borgerne.

6. Mere tilfredse patienter

Behandlingen kan øge efterlevelse, tryghed og oplevet kvalitet, og flere patienter foretrækker behandling tættere på hjemmet.