Danmark har brug for en holdbar lægemiddelpolitik
Danmark er et privilegeret land med et af verdens bedste sundhedsvæsener og en stærk life science sektor, der skaber store eksportindtægter – samtidig med, at vi holder udgifterne til lægemidler nede. Det svarer nærmest til at blæse og have mel i munden. Og det er næppe holdbart. Europa og Danmark taber terræn til USA og Kina, som overtager investeringerne i life science, og under halvdelen af de lægemidler, der er introduceret i USA de seneste ti år, er gjort tilgængelige for europæiske patienter.1
Det danske life science eventyr
Historien om den danske life science sektor er nærmest et eventyr. På ti år er det lykkedes at fordoble eksporten af lægemidler, så den i 2025 udgjorde 191 milliarder kroner, hvilket svarer til en femtedel af Danmarks samlede eksport. Hver af de godt 50.000 medarbejdere i sektoren skaber værdi for 3,5 millioner kroner.2
Danmarks succes indenfor life science afspejles også i en betydelig klinisk forskning rundt omkring på vores førende hospitaler. I Danmark blev der i 2024 gennemført 455 kommercielle kliniske forsøg, hvilket ikke alene skaber beskæftigelse, men også er med til at sikre, at danske patienter får tidlig adgang til nye, innovative lægemidler.3
Lav betalingsvillighed
Selvom Danmark nyder godt af eksport af lægemidler og kliniske forsøg, er vi tilbageholdende med at bruge penge på medicin. Den offentlige sektor brugte 2.784 kroner pr. indbygger om året – mod 3.308 kroner i Finland og hele 6.134 kroner i Tyskland.4
Danmark har været i stand til at holde de offentlige udgifter til lægemidler i ro gennem årene. I 2008 anvendte vi 14 procent af vores sundhedsudgifter til lægemidler både på hospitalerne og på apotekerne. I 2022 var dette tal neden på 12,1 procent, mens det i 2024 var steget til 12,8 procent.
En væsentlig forklaring på, at Danmark er i stand til at holde udgifterne til lægemidler i ro, er Medicinrådet, der vurderer og anbefaler nye lægemidler til brug på danske hospitaler baseret på effekt, sikkerhed og pris i forhold til eksisterende behandlinger.
I 2025 endte 37 procent af Medicinrådets afgørelser med, at rådet ikke anbefalede behandlingen, og på kræftområdet endte fire ud af ti ansøgninger med ikke at blive anbefalet.5 Medicinrådets tilgang har været en medvirkende årsag til, at Danmark er gået fra at være et af de lande, der er hurtigst til at ibrugtage nye, innovative lægemidler, til at vi i dag ligger et stykke nede af listen over lande, der hurtigt tager nye lægemidler i brug.6
Udviklingen har betydet, at der blandt læger og patienter er en stigende bekymring for, at Danmark er ved at sakke bagud i eksempelvis kræftbehandling sammenlignet med andre lande.7 Medicinrådet står derfor over for en udviklingsopgave, som en kommende evaluering giver mulighed for at realisere. Men metodeudvikling alene er ikke nok. Det kræver også politisk vilje til at gentænke finansieringsansvaret og rådets rammer – ellers risikerer selv forbedrede metoder ikke at føre til hurtigere eller bredere adgang til innovative behandlinger.
Mørke skyer truer
Europas andel af innovative lægemidler er faldet fra 37 til 21 procent på femten år, og andelen af kliniske forsøg er næsten halveret. Det er især USA og Kina, der løber med væksten. Kina er på ti år gået fra otte til 29 procent af de globale kliniske forsøg, mens europæiske virksomheder investerer markant mindre i forskning og udvikling end amerikanske og har langt sværere adgang til risikovillig kapital.
Europa og Danmark har historisk betalt mindre for lægemidler end USA. Den amerikanske regering overvejer nu en prismodel baseret på niveauet i sammenlignelige lande. Det er en udvikling, der er værd at følge nøje, fordi prisdynamikker på tværs af markeder hænger tæt sammen – og ændringer i ét marked kan påvirke adgangen til innovative behandlinger i et andet.
Hvad skal der til?
Der er brug for, at danske politikere sætter sig sammen og laver en strategisk og holdbar lægemiddelpolitik, hvor vi ikke betragter udgifter til lægemidler som et unødigt onde, men som investeringer, der på forskellig vis kan komme samfundet til glæde. Vi bliver nødt til at finde en model, der giver Medicinrådet og Danske Regioner markant bedre muligheder for at anbefale flere innovative lægemidler uden at skulle sidde alene tilbage med den fulde finansieringsrisiko selv.
Når Medicinrådet i dag bedømmer medicin ser man på lægemidlets pris og på de omkostninger, som sundhedsvæsenet har med at give behandlingen. Men man ser ikke på den kæmpe forskel, der gør for patienterne, hvis de kan modtage deres kræftbehandling i hjemmet frem for at skulle bruge fire timers transporttid til og fra hospitalet for at modtage behandlingen. Man ser ikke på, hvad samfundet generelt sparer, når patienterne går fra overførselsindkomst til skattebetalende lønmodtager, fordi en innovativ behandling har gjort dem i stand til at passe et arbejde igen. Og man ser slet ikke på den livskvalitet, som kommer patienter og pårørende til gode.
Vi skal blive bedre til at se værdi af at tage innovative lægemidler i brug. Det er ikke bare en udgift, men en investering i livskvalitet, i færre afledte offentlige udgifter, i mere arbejdskraft, i mere klinisk forskning og i en life science sektor, der dermed kan forblive et stærkt fundament for Danmarks økonomi.
For at lykkes har vi brug for et konkurrencedygtigt og forudsigeligt system, der fremmer innovation og hurtig adgang. Derfor bør en ny regering iværksætte et arbejde, der skal komme op med en ny og mere fremtidssikret model for godkendelse og ibrugtagning af ny, innovativ medicin i Danmark.
Bristol Myers Squibbs bidrag
Innovative behandlinger fra Bristol Myers Squibb kan bidrage til at styrke patientbehandlingen i Danmark. For det første arbejder vi dagligt med at sikre, at patienterne får hurtigst mulig adgang til behandlingerne. For det andet tilbyder vi patienterne avancerede behandlinger, som eksempelvis immunterapier samt CAR-T-behandling, der markant ændrer måden vi behandler udvalgte sygdomme på. For det tredje lancerer vi behandlinger, som kan være med til flytte behandlingen hjem til patienten. Et eksempel på det er, når vi lancerer en subkutan behandling eller en pille, der erstatter en intravenøs behandling, hvilket potentielt gør det muligt for patienten at tage behandlingen i hjemmet frem for at skulle på hospitalet.
Bristol Myers Squibb bidrager desuden til det danske life science miljø gennem en række kliniske forsøg, som vi laver i samarbejde med førende danske hospitaler. Vores mange kliniske forsøg giver danske patienter hurtigere adgang til de nyeste behandlinger og er også med til at forbedre det faglige niveau hos de læger, der står i spidsen for forsøgene. Endelig understøtter Bristol Myers Squibb udviklingen af innovative behandlinger ved at investere i virksomheder indenfor life science samt etablere forsknings- og produktionsfaciliteter på vores markeder i Europa. Det kan potentielt også skabe værdi for Danmark i fremtiden.
Bristol Myers Squibb ønsker, at regeringen tager initiativ til en samlet, langsigtet lægemiddelpolitik, der sikrer forudsigelige rammer, hurtigere patientadgang til nye behandlinger og en vurdering af lægemidlers værdi, der afspejler behandlingens samlede samfundsmæssige betydning – ikke kun prisen på medicinen.
1. Euro news: Where do Europeans wait longest for new medicines?
2. Lif: Lægemiddelindustrien i tal
3. Trial Nation, Annual Report 2024
4. SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 167
5. Lif: Medicinrådstracker
6. EFPIA Patients W.A.I.T. Indicator 2024 Survey
7. Medicinske Tidskrifter: Ånden i ordinationsretten
Vil du også samarbejde med BMS?
Læs mere om Hand in Hand kampagnen
Seneste opdateringer om Hand in Hand kampagnen på LinkedIn
Hold dig opdateret om de seneste indsigter fra Hand in Hand-kampagnen. Se, hvordan vores samarbejde former fremtidens sundhedsvæsen i Norden.